Fødevarallergi

Forfatter

Andreas

Ændret

4. august 2024

Kontakt

Mor Caroline: 2992 2035

Far Andreas: 2490 3612

Er uheldet ude

Skulle det ske, at Ebba i løbet af dagen spiser en jørdnød eller noget, der indeholder jørdnødder, så noter et omtrentligt tidspunkt og kontakt mor eller far.

Allergisk reaktion

Hvis Ebba reagerer allergisk, så bliver hun typisk rød og hævet i huden i ansigtet, på maven, samt arme og ben. Typisk i den rækkefælge. Ebba kan kaste op og hun kan begynde at klø, typisk først i øjnene. Hertil kommer tårer og løbenæse.

Når det tidligere er sket, så er det kommet langsomt og mindst 30-60 minutter efter hun har spist det allergifremkaldende. Skulle hun få sådanne symptomer, så kontakt mor eller far.

Vigtigt

Det er meget sjældent at små børn får påvirket vejrtrækning i forbindelse med en allergisk reaktion. Skulle det ske, at Ebba får påvirket vejrtrækning i forbindelse med en allergisk reaktion, så ring 1-1-2, sig at du har et barn med “anafylaksi” eller “allergisk reaktion”, og lad dem guide dig. Er der køligt ude, så tag Ebba med ud. Kølig luft virker dæmpende på hævelse og irritation i svælg og hals.

Tegn på påvirkede luftveje kan være

  • pibende/rallende vejrtrækning
  • savlen
  • hoste
  • blåfarvning af læber og omkring munden

Akut behandling

Der følger en adrenalin-pen (JEXT) med Ebba. Den er til injektion i lårmusklen i tilfælde af en svær allergisk reaktion. Det vil typisk ikke være nødvendigt at bruge den forud for kontakt til 1-1-2, men det kan være en god idé at vide hvordan den fungerer. Klik på billedet herunder for at se en demonstration.

Demonstration af JEXT-pennen
Klik på billedet for at se demonstration af JEXT-pennen - infoaai.com

Kommentar

Vi har aldrig oplevet at Ebba har reageret på en måde, så det var livsfarligt.

Tidligere kunne Ebba ikke tåle æg i større mængder. Det er hun vokset fra, så der er ingen restriktioner på æg.